Find dit ståsted som leder og menneske

Walk to Explore er ikke kompetenceudvikling i traditionel forstand. Det er et filosofisk og oplevelsesbaseret forløb, som giver dig indsigt i dine kerneværdier og overbevisninger på en anderledes og intens måde. Du bliver mere afklaret om dit personlige og ledelsesmæssige ståsted, når du træder ind i relationer og fællesskaber, professionelle såvel som private.

Nærvær og samtale

Gennem faciliterede aktiviteter og parvise samtaler med andre ledere er du med til at skabe personlige indsigter, ny inspiration og læring – for dig selv og de øvrige deltagere. Undervejs deler du dine værdier og erfaringer som menneske og leder med de udfordringer og dilemmaer, det indebærer.

På turen arbejder vi primært med to metoder, Protreptik– værdibaseret coaching, og Material Storytelling– redskab til at afklare tavs viden. Du lærer metoderne og kan efterfølgende anvende dem i din hverdag.

Alt sammen kombineret med vandring i naturskønne omgivelser i uformelle rammer. Terrænet er varieret, men vandringen foregår på velpræparerede stier og på afmærkede vandreruter. Du går tre-fire timer hver dag. Det typiske antal deltagere er 10-14.

Det tager du med dig hjem

  • Konkrete redskaber til at arbejde med ledelse og medarbejdere på en ny måde
  • Øget robusthed i mødet med modstand og svære beslutninger
  • Styrke til at skabe ejerskab og følgeskab i organisationen
  • Større personlig afklaring, ro og fokus
  • Mere tydelig og troværdig personlig kommunikation
  • Inspiration til en mere coachende og inspirerende ledelsesform
  • Nye relationer og udvidelse af netværk

Lisbeth Wirgowitsch om vores ledervandringer

Kontakt os – Få svar på dine spørgsmål og hør om vores næste tur.